Afdeling Damhuset i Risskov dagtilbud søger 3 medhjælpere til vores vuggestueafdeling. Stillingerne er på 27 timer.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet:
DII Damhuset i Risskov dagtilbud, søger 3 medhjælpere til vores vuggestuegruppe.
Vuggestuerne har er en skøn børnegruppe med 12 dejlige børn og 2 pædagoger og 2 medhjælpere. Vi søger dig som har lyst til at være medskaber til et fantastisk børne liv, og som har lyst til at indgå i et stærkt fællesskab.
Stillingen ønskes besat 1/9 eller hurtigst muligt herefter. Damhuset er normeret til 48 vuggestuebørn og 80 børnehavebørn. Damhuset har to fløje med hver 2 vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper fordelt i de to fløje.

Din profil:
Vi søger en kollega som:

  • er nærværende og omsorgsfuld i sin relation med det enkelte barn og til hele børnegruppen.
  • har overblik, er fleksibel og stabil.
  • tager mod anvisninger fra pædagogerne, som har det faglige overblik
  • kan agere ind i en hverdag som er meget foranderlig, og stadig forfølge målet.
  • har lyst til at tage udfordringer op og kan rumme at børn og hverdagen kan være uforudsigelige.
  • tager del i de praktiske opgaver.
  • er indstillet på hverdagens aktiviteter både ude og inde.
  • både kan samarbejde og arbejde selvstændigt
  • vil arbejde med tydelige rammer og være med til at sikre, at den pædagogiske retning holdes og udvikles
     

Derfor skal du vælge os:
Vi kan tilbyde:

  • Glade, trygge, nysgerrige, robuste og aktive børn
  • Engageret, positiv og aktiv forældregruppe
  • 15 erfarne pædagoger, 11 medhjælpere, en studerende, for os alle er arbejdsglæden central
  • En personalegruppe der er gode til at støtte, udfordre og anerkende hinanden, gerne krydret med humor
  • En personalegruppe der ser muligheder fremfor begrænsninger
  • God beliggenhed tæt på skov og strand

I Risskov dagtilbud arbejder vi alle med fælles fokus. Vores pædagogik tager altid udgangspunkt i vores fælles lokale udviklingsplan og de pædagogiske læreplaner. Vi er lærende sammen i dagtilbuddet og har ressourcegrupper, som har fokus på arbejdet med sprog, krop og bevægelse, kommende skolebørn, vuggestuebørn samt stærkere læringsfællesskaber.

Vi lægger vægt på at have en anerkendende tilgang til hinanden – til børn, forældre og personale: 
Vi har fokus på det gode børneliv og møder det enkelte barn med fokus på barnets udvikling, trivsel og tryghed.  
Vi vedligeholder et trygt og tillidsfuldt samarbejde med forældrene via den daglige kontakt, forældresamtaler, årstidsfester, arbejdsdage og lign. 
Vi er reflekterede omkring og nysgerrige på vores egen og hinandens pædagogiske praksis.

I en aktiv hverdag søger vi hele tiden efter nye veje for at give børnene en udviklingsstøttende og god hverdag med leg og læring: 
Vi laver aktiviteter i grupper med fokus på at hjælpe børnene med at begå sig i og opleve glæde ved at være en del af et inkluderende børnefællesskab. 

Vi har fokus på, at børnene får passende udfordringer i vores læringsrum - med udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer, så det får oplevelsen af at kunne mestre livet på en god måde. 

Link til Risskov dagtilbuds hjemmeside: Hvem er vi (aarhus.dk)

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
  
Ugentligt timetal: 27

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.


Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Pia Vangkilde på telefon 21343486


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  29-08-2023
 
Vi afholder løbende samtaler, i ansøgningsperioden.

Om os
Vi vægter et aktivt inde- og udeliv, hvor målet er robuste børn. En hverdag hvor leg og læring er i fokus. Det sociale liv - venskaber, selvstændighed, nærvær og omsorg er ligeledes højt prioriteret.

Risskov dagtilbud er et stort dagtilbud med fælles pædagogisk retning og samarbejdsteams på tværs af dagtilbuddet.  Vores pædagogik tager udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer med et helhedssyn på barnet og vi lægger vægt på, at personalet er anerkendende og kan samarbejde med kollegaer, forældre og børn. Som pædagog i Risskov dagtilbud skal du sikre at den pædagogiske retning holdes samt deltage i den pædagogiske udvikling.
 

 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 
 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Tretommervej 2, 8240 Risskov

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/afdeling-damhuset-i-risskov-dagtilbud-soger-3-medhjaelpere-til-vores-vuggestueafde/h64eqq/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5891089

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet