BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet:
Børnehaven Jasminvej søger en ny pædagogmedhjælper på 30 timer, med start 1/8-23.
Børnehaven Jasminvej er en 60-børns børnehave, der ligger i Risskov dagtilbud. Da det er en ren børnehave, har alle medarbejdere i institutionen fuld fokus på denne aldersgruppe, og der samarbejdes derfor meget på tværs af stuerne. Der er stort fokus på faglig sparring og samarbejde med den resterende personalegruppe, hvor lige netop dine ressourcer vil komme i spil bedst muligt.
Så hvis du vil være med til at sætte dit præg på institutionen, er det dig vi kan bruge.
I vores daglige arbejde har vi fokus på at skabe livsduelige og sunde børn. Det gør vi ved at have fokus på vores mange læringsrum både ude og inde. Ved at have fokus på det enkelte barns udvikling, trivsel og tryghed, gennem et godt arbejdsmiljø hvor vi vil hinanden og ved at være reflekterede omkring og nysgerrige på vores egen og hinandens pædagogiske praksis.
Det er vigtigt for os at have en anerkendende tilgang til børn, forældre og kollegaer.
Vi er en personalegruppe med en positiv tilgang til arbejdet. Vi har særligt fokus på den sproglig og motoriske udvikling.
Vi er engagerede, nysgerrige og fagligt ambitiøse i vores daglige praksis med børnene og hinanden. I en aktiv hverdag søger vi hele tiden efter nye veje for at give børnene en udviklingsstøttende og god hverdag.
Vi lægger stor vægt på fortsat at have et trygt og tillidsfuldt samarbejde med forældrene, hvilket vi blandt andet styrker via den daglige kontakt, forældresamtaler, årstidsfester, arbejdsdage og lign. Hvem er vi (aarhus.dk)
Din profil:
Som pædagog forventer vi, at du:
- Er hjertelig i din tilgang til børnene.
- Være tydelig i, at du vil noget med børnenes udvikling
- Er selvstændig, struktureret og punktlig.
- Er nysgerrig og åben over for at lære nyt.
- Er engageret og fleksibel.
- Vil medvirke til at sikre en høj faglig udvikling.
- Er kompetent i forhold til relationsarbejdet.
- Har en anerkendende tilgang til kommunikation.
- Har en positiv indstilling til dagligdagen, og ser muligheder frem for Begrænsninger.
- Har lyst til at sætte sig selv i scene. Har en interesse inden for musik eller bevægelse.
Derfor skal du vælge os:
Vi kan tilbyde:
- En personalegruppe, som brænder for faget.
- En personalegruppe hvor man vil hinanden, og arbejder på tværs af grupper.
- Positive, engagerede og fagligt dygtige kollegaer, der arbejder målrettet med den lokale udviklingsplan (LUP) herunder READ.
- Fagligt dygtige kollegaer, hvor fokus er i børnehøjde.
- En engageret og aktiv forældregruppe.
- En arbejdsplads med høj trivsel og tilfredshed.
- Kollegaer, der interesserer sig for hinandens arbejde.
- Personlig og faglig udvikling, hvor du får lov at bruge og udvikle dine kompetencer.
- Gode fysiske rammer, der understøtter leg og læring.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: 30 timer
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Pædagogisk leder Ulrich Holstein] på telefon 5168 2307 eller mail: evh@aarhus.dk
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 16-07-2023
Samtaler finder sted løbende.
Om os
Risskov dagtilbud ligger 5 km fra Aarhus centrum. Dagtilbuddet består af 10 afdelinger hvoraf børnehaven Jasminvej er den ene.
Alle afdelinger har fokus på inkluderende fællesskaber og løfter opgaven med at inkludere børn med særlige behov. Dagtilbuddet samarbejder med begge lokale skoler, Risskov Skole og Strandskolen, om at sikre god sammenhæng for børnene fra dagtilbud til skole. Vi arbejder ud fra Århus kommunes visionerne om inkluderende fællesskaber, glade og sunde børn med selvværd, samt livsduelige kreative børn, der bliver så dygtige, som de kan.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/
De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Jasminvej 31, 8240 Risskov
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/bornehaven-jasminvej-soger-ny-medhjaelper/hdw5di/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5864352