BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
For at søge dette job skal du være berettiget til at blive ansat som jobrotationsvikar. Hvis du er i tvivl, skal du kontakte dit jobcenter. Hvis dit jobcenter har henvist dig til en Anden Aktør, er det dem, du skal kontakte.
Vi søger en jobrotationsvikar 30-35 timer pr. uge fra 18. september 2023 (eller snarest derefter) – 29. februar 2024.
Vær opmærksom på, at du som rotationsvikar skal have været ledig i minimum 26 uger og må være ansat i maksimum 26 uger hos Børnehaven Myrhøjen.
Du kan være pædagog, pædagogisk assistent eller pædagogmedhjælper.
Børnehaven Myrhøjen er en del af Skødstrup Dagtilbud.
Vi er en børnehave med en normering på 60 børnehavebørn i alderen 3-6 år. Vi er fordelt i to stamgrupper: Spirerne (yngstegruppen og mellemgruppen) og Storebørnsgruppen.
Vi er et åbent hus, der arbejder både gruppevis og på tværs af alder. Vi sætter særligt pris på udeliv og vores dejlige store legeplads, hvor der er rig mulighed for læringsmiljøer i uderummet og god plads til fordybelse.
I Børnehaven Myrhøjen vil du møde en masse skønne børn, dygtigt personale og imødekommende forældre.
Det er vigtigt, at du har en positiv tilgang til børnene – i vores børnehave benytter vi os ikke af skæld ud. Du skal vise positive følelser og have en nysgerrig tilgang til børnene og hvad der kan ligge bag deres intentioner.
Om dig:
- Du vil gerne lege med børnene – hos os sker al læring gennem leg.
- Du er dedikeret til dit arbejde.
- Du prioriterer at skabe trygge og forudsigelige rammer for børnene.
- Du sætter pris på det tætte forældresamarbejde.
- Du er god til at bevare ro og overblik.
- Du er tryg ved at stille de nysgerrige spørgsmål.
Der er gode transportmuligheder til Børnehaven Myrhøjen / Skødstrup med letbanen eller bus fra Aarhus.
Fakta om jobrotation
Jobrotation er en ordning, hvor en virksomhed får støtte til at ansætte en vikar mens dets eget personale er på efteruddannelse. I en jobrotationsansættelse bliver en eller flere vikarer ansat i en fastsat periode. Når du er ansat som vikar, får du udbetalt overenskomstmæssig løn. Perioden med ansættelse i vikarjobbet forbruger ikke af dagpengeperioden, men forbruger af referenceperioden. Dagpengeperioden er den periode, hvor du kan modtage dagpenge. Det kan du i 2 år. De 2 år kan spredes ud over 3 år – det kalder vi referenceperioden.
Har du mulighed for at søge om supplerende dagpenge i forbindelse med din rotationsansættelse, skal du kontakte din a-kasse for at få rådgivning derom. Du skal dog være opmærksom på, at du i så fald forbruger af din dagpengeret. Vær opmærksom på, at du som rotationsvikar skal have været ledig i minimum 26 uger og må være ansat i maksimum 26 uger hos Børnehaven Myrhøjen.
Vi vil anbefale dig at du kontakter din a-kasse for at undersøge, dels hvor lang tid du har ret til at modtage dagpenge, dels hvor lang din referenceperiode er.
Modtager du kontanthjælp, vil perioden ikke betyde, at du kan blive dagpengeberettiget. Vi vil anbefale, at du kontakter din sagsbehandler for at undersøge, hvad en rotationsansættelse betyder for din kontanthjælp.
Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at ringe til pædagogisk leder Mie Nielsen på tlf. 23 84 48 04 i tidsrummet kl.09–14 på hverdage, eller skrive en mail på miben@aarhus.dk.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Ansøgning
Ansøgning skal ske via Aarhus Kommunes hjemmeside Ledige stillinger (aarhus.dk). I søgefeltet skal du skrive "rotation". Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: Vi afholder samtaler løbende.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Dagtilbud 1391 - Skødstrup afd. Børnehaven Myrhøjen, Ny Studstrupvej, 8541 Skødstrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.aarhus.dk/job/ledige-stillinger/
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5902673