BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en ergoterapeut til ansættelse i et vikariat, da en af vores kolleger skal have barn til jul og barselsorloven venter. Stillingen er til besættelse snarest og senest pr. 1. november 2023.
Om jobbet:
Vikærgården har plads til 63 borgere fordelt på 3 afdelinger samt 16 pladser på Rehabiliteringshøjskolen. Vi er over 200 ansatte på matriklen med mange funktioner. Foruden de 79 korttidspladser med både et udredende og rehabiliterende sigte, har vi også Aarhus Kommunes akutpladser samt udkørende akut teams.
Vi modtager primært borgere fra sygehuset med komplekse problemstillinger i udrednings- og rehabiliteringsforløb. Det er både yngre og ældre borgere med en bred vifte af udfordringer; medicinske, kirurgiske og neurologiske problemstillinger samt problemstillinger i forhold til misbrug og demens. Vi arbejder målrettet på at hjælpe den enkelte borger i forhold til dennes udfordringer.
Hos os er du derfor garanteret faglig udfordring og fokus på tværfagligt samarbejde. Dine kolleger vil være sygeplejersker, sosu-assistenter, diætister, fysio- og ergoterapeuter samt servicemedarbejdere.
Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i dagvagt. Der er lørdagsvagter hver 6. uge samt enkelte helligdage. Senvagter til kl. 17 forekommer 1 gang ugentligt og ved weekendvagter.
Opgaver som ergoterapeut på Vikærgården er bl.a.:
- Genoptræning efter §140 i Sundhedsloven eller §86 i Serviceloven med afsæt i en rehabiliterende tilgang herunder stort fokus på borgers mål og tværfagligt samarbejde
- Samarbejde omkring udlevering og tilpasning af hjælpemidler.
- Forløbsansvarlig for borgers forløb jv. Forløbsmodellen, som har til formål at sikre borgers forløb og gode overgange
- Modtage nye borgere og screene i forhold til ernæring. ADL træne med borgere.
Monofagligt vil du komme til at indgå i et team af andre ca.7-8 ergoterapeuter.
Du vil desuden indgå i det terapeutfaglige team på tværs af vores afdelinger med gode muligheder for sparring i dagligdagen. Vi har i huset et tæt samarbejde i forhold til eksempelvis havehold og håndhold.
Din profil:
- Det vil være en fordel, hvis du har kompetencer indenfor geriatri og evt. psykiatri
- Har stor lyst til og gerne erfaring med at arbejde i tværfaglige teams
- Har stærke kompetencer indenfor kommunikation og samarbejde
- Har en positiv og konstruktiv tilgang til dialog med borger, pårørende, kolleger og andre samarbejdspartnere
- Du arbejder struktureret, er hurtig til at tilegne dig ny viden og er god til at afslutte dine opgaver
- Du er fleksibel, kan prioritere og bevare overblikket i pressede situationer og kan lide at arbejde med højt flow
- Du er god til at dokumentere (vi bruger CURA)
Derfor skal du vælge os:
- Vi arbejder i tværfaglige teams omkring borgerne og teamet er kendetegnet ved et højt fagligt vidensniveau, hvor monofagligheden udfordres i en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats gennem hele døgnet.
- Et spændende og udfordrende arbejde med mange faglige udfordringer indenfor et bredt felt af diagnoser
- Engagerede og dygtige kollegaer hvor humor og glæde er værdsat i hverdagen
- En arbejdsplads med plads til nytænkning og kreativitet
- Gode muligheder for faglig sparring
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt senest 1. november 2023
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Ugentligt timetal: 32 - 35 timer
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til leder Helle Dahl Hansen, hhebi@aarhus.dk eller 5157 6866.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 4. september 2023
Vi forventer at afvikle jobsamtaler medio september 2023
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Leder- og medarbejderroller
Via linket nedenfor finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/
De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Hvidkildevej 1, 8240 Risskov
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/ergoterapeut-til-udredningsafdeling-pa-vikaergarden-vikariat/y4fum9/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5890713