Klinisk vejleder

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet:

Sundhed og Omsorg søger en klinisk vejleder til sygeplejestuderende i Distrikt Nord.

 

Stillingen er på 37 timer eller efter aftale.

I perioder med studerende fylder uddannelsesopgaven hele stillingen med arbejdstid i dagtimerne i hverdagene. Det er således kun i sommerferien, at du som vejleder er en del af den øvrige drift.  

 

Du vil have en fast base på et lokalcenter i distriktet.  Da de sygeplejestuderende er i både sundhedsenheder, hjemmepleje og plejehjem, skal du som vejleder forvente at have studerende på flere enheder, oftest 2-3 forskellige.

Du vil blive tilknyttet et område i Distrikt Nord, det kan være Nord-Øst, som strækker sig fra Risskov/Vejlby til Hjortshøj, Skæring og Skødstrup, eller område Nord-Vest, som strækker sig fra Skelager til Tilst og Sabro.

2-3 kliniske vejledere referer til samme leder. I koordinerer og løser nogle opgaver sammen men bærer et selvstændigt ansvar for sygeplejestuderende i hverdagen.

 

De sygeplejestuderende kommer på alle semestre. Herudover er der både ergoterapeut- og fysioterapeutstuderende, og du vil indgå i et tæt samarbejde med de øvrige kliniske vejledere og undervisere i distriktet. Der vil være mulighed for at videreudvikle dine kliniske kompetencer som udførende sygeplejerske i de perioder, hvor der ikke er sygeplejestuderende.  

 

Som klinisk vejleder vil dine arbejdsopgaver blandt andet være at:

  • Fastholde og udvikle kvaliteten i de kliniske uddannelsesperioder og sikre, at uddannelsens mål og retningslinjer for de aktuelle kliniske semestre overholdes i samarbejde med VIA
  • Planlægge og koordinere den kliniske uddannelse i samarbejde med de studerende, øvrige kliniske vejledere og andre relevante samarbejdspartnere
  • Skabe gode rammer og læringsmiljøer for de studerendes praktikforløb, herunder videreudvikle tværprofessionelle studieunits
  • Indgå i tværprofessionelle netværk med øvrige kliniske vejledere og undervisere i Sundhed og Omsorg
  • Skabe sammenhæng mellem uddannelse, Sundhed og Omsorgs strategi og ledetråde samt det konkrete praktiksteds rammer og kultur.

 

Kvalitetsaftale:

https://aarhus.emply.com/api-v2/shared-files/1f1f6ec9-b138-4294-8847-b0ac5ac700a8/shared-access-keys/k1kipxip1viibaz01uo4saqpwlo2lc8k5yrzpnnxlogvxjvyds546229aum48g4o

 

Kandidatens profil:

  • Er uddannet sygeplejerske med minimum 2 års klinisk erfaring
  • Har erfaring fra kommunal sygepleje eller erfaring med klinisk vejledning
  • Har gennemført klinisk vejlederuddannelse eller er villig til at tage uddannelsen snarest muligt
  • Har stor viden om, interesse i og engagement for uddannelsesområdet
  • Besidder gode pædagogiske kompetencer
  • Brænder for at lave god klinisk vejledning
  • Har lyst til og erfaring med arbejdet med komplekse og mangeartede borgerforløb
  • Evner at arbejde selvstændigt og tilrettelægge egen tid
  • Besidder overblik og er god til langsigtet planlægning samt justering af planer med kort varsel
  • Er god til at koordinere og indgå i mangeartede relationer
  • Er fleksibel i forhold til varetagelse af funktionen samt løsning af arbejdsopgaverne.

 

Du skal vælge os, fordi:

  • Uddannelse er en prioriteret opgave i Sundhed og Omsorg med klare rammer for varetagelsen af opgaverne i forbindelse med klinisk vejledning. Læs mere i vores Kvalitetsaftale (se vedhæftede dokument).
  • Vi tilbyder en fuld diplomuddannelse svarende til 60 ECTS
  • Vi tilbyder et selvstændigt arbejde med stor grad af medindflydelse og handlefrihed
  • Vi tilbyder et stærkt fagligt fællesskab på tværs af professioner
  • Du bliver en aktiv del af et netværk med andre kliniske vejledere og undervisere i Sundhed og Omsorg og er herigennem med til at præge uddannelsesområdet i Aarhus Kommune.

 

Løn og ansættelsesvilkår:

Stillingen ønskes tiltrådt den 1. august 2023.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst som sygeplejerske.

Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

 

Hvis du vil vide mere:

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:

Leder: Hanne Borring. Mail: bohann@aarhus.dk. Tlf: 21304940

Uddannelseskonsulent: Malene Holmgaard Møller. Mail: momaho@aarhus.dk. Tlf: 41860829

 

Ansøgning:

Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

 

Ansøgningsfristen er den 12. juni 2023.

 

Vi forventer at afholde jobsamtaler den 16. juni 2023.


I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.

 
  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.

Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
Via linket nedenfor finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Grenåvej 701, 8541 Skødstrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/klinisk-vejleder/tcwzk8/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5833600

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet