BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kaløvigskolen har en 35 timers pædagogstilling ledig pr. 01.11.2023, eller snarest derefter.
Kaløvigskolen er en af Danmarks bedst beliggende skoler, med placering på strandkanten ved Kaløvig (Studstrup).
Skolens bygninger har tidligere været brugt som sanatorium, men har siden 1973, fungeret som special/heldagskole. I august 2013 blev skolens struktur ændret fra heldagskole til en skole med specialklasser og SFO.
Skolen opererer selvstændigt med eget skolenummer og budget og har fællesledelse med Sølystskolen i Egå.
Elevmålgruppen er normaltbegavede elever med socio-emotionelle vanskeligheder i klassetrin fra 0-6 klasse
Andre kendetegn ved elevgruppen kan typisk være:
- Lavt selvværd
- Store tilknytningsforstyrrelser
- Adfærdsproblematikker
- Nederlagspræget
- Lavt fagligt niveau
- Manglende tro på egne evner
- Manglende tillid til voksne
- Kravafvisende og Ud ad reagerende adfærd
- Tillægsdiagnoser som ADHD eller diagnoser inden for autismespekteret.
Skolen har normering til 30 elever, og der er tilknyttet 9 pædagoger og 6 lærere.
På Kaløvigskolen arbejder vi med en anerkendende tilgang og med en pædagogik der bygger på relationer. Vi arbejder med Low arousal og bruger OAS i vores syn på og tilgang til eleverne. Vi inspireres af og tror på Ross Greenes tanke om at, “alle børn gør det godt hvis de kan” og dette er blevet vores egen grundtanke omkring alle elever på skolen. Arbejdet med skolens elever kræver ligeledes en stærk mentaliserings evne og et godt forældresamarbejde, hvilket vi vægter meget højt.
Vi søger en pædagog, som:
- Som også vægter den faglige udvikling højt, men som også har lyst og mod på, at udvikle elevernes sociale færdigheder
- Har stor interesse for det specialpædagogiske arbejde med særlig vægt på elevgruppen med sociale og emotionelle vanskeligheder
- Kan arbejde struktureret og er tydelig i sin stil
- Sætter pris på et tæt samarbejde med lærere og kan indgå som klassepædagog
- Er fysisk og psykisk robust, da mange af vores børn kan komme i situationer, hvor de er stærkt udadreagerende
- Besidder indlevelsesevne og kan etablere gode relationer til børn og forældre
- Kan analysere og udarbejde kvalificerede tiltag
- Har en fleksibel tilgang til opgaveløsningen
- Er villig til at indgå i selvstyrende tværfaglige team og kan modtage råd/vejledning/supervision
Vi tilbyder:
- Et alsidigt arbejde med mange udfordringer.
- Et arbejde hvori både den sociale og faglige udvikling vægtes højt.
- Dygtige, erfarne og engagerede kolleger.
- En varieret arbejdsdag med mange forskellige opgaver.
- Et stærkt fællesskab.
- Bus til døren 2 gange i timen.
- En skole beliggende i smukke rammer og med rekreative udfoldelsesmuligheder.
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist: 27.10.2023 kl. 12.00
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 30.10.23 i tidsrummet 14.00-20.00
For yderligere information er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Michael Laursen på tlf. 41857640 eller mail: miclau@aarhus.dk
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: 35 timer
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/
De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (35-35 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Sanatorievej 38, 8541 Skødstrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5925292