Pædagogmedhjælper til Vuggestuen Åkanden

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet:
Åkanden søger en pædagogmedhjælper, som brænder for det gode børneliv og vægter nærvær og omsorg højt. Stillingen er på 30 timer med start i september 2023 eller snarest herefter.

Vuggestuen Åkanden er normeret til 36 børn, som er opdelt på 3 stuer. Åkanden er en del af Strandens Dagtilbud og er placeret i Egå. Vi bruger vores udemiljøer meget og prioriterer at komme ud at lege på vores tre legepladser rundt om huset. Vi er nysgerrige på naturen og det dyreliv, der er omkring os. 

I vuggestuen lægges der vægt på tryghed, omsorg og nærvær, som er vigtigt for at kunne skabe en god trivsel og udvikling hos vores vuggestuebørn. Vi vil gerne kendes på, at det væsentligste i vores samvær med børnene er atmosfæren, tonen, den medmenneskelige respekt, samværets og oplevelsernes kvalitet. For børn spiller de voksne en afgørende rolle. Det er altafgørende, at børnene lærer os at kende som ægte, varme og engagerede mennesker.  Derfor arbejder vi ud fra følgende værdigrundlag:

  • At vi ser hvert enkelt barn som unikt og samtidig en del af fællesskabet 
  • At vi er vigtige rollemodeller for vores børn 
  • At forældrene er vores medspillere og vægter forældreinddragelse, -ansvar og samspil. 
  • At vi har et fælles værdigrundlag samtidig med, at vi bevidst bruger vores personlige kompetencer professionelt 
  • At vi er i bevægelse fagligt og personligt – har lyst til fælles sparring og refleksion 
  • At vi har en narrativ tilgang. Vi tror på de mange fortællinger og at der ikke kun er en sandhed 


Din profil:
 

  • er imødekommende og udadvendt 
  • er livsglad og kommer med en god energi og har lyst til at lære
  • har lyst til at arbejde med børn i alderen 0-3 år
  • er robust, har en god energi og kan være rolig og bevare overblikket i en til tider hektisk hverdag
  • har livsmod, humor og er positiv indstillet til dagligdagen, og ser muligheder fremfor begrænsninger
  • er selvstændig og har en praktisk sans 
  • er med til at bidrage til et godt arbejdsmiljø og en stabil fremmødekultur


Derfor skal du vælge os:
Kerneopgaven for os handler om at skabe trygge og nærværende relationer samt etablere gode læringsmiljøer, som fremmer børnenes trivsel og udvikling. Som nævnt tidligere så vil vi gerne kendes på at det væsentligste i vores samvær med børnene er atmosfæren, tonen, den medmenneskelige respekt, samværets og oplevelsernes kvalitet. Åkanden skal være et godt sted at være både for små og store. 

Derfor har vi fokus på det enkelte barn, som en del af fællesskabet. I Åkanden vægter vi høj faglighed og brænder for at skabe de bedste betingelser for vores børns udvikling og trivsel, med fokus på en god pædagogisk kvalitet.

Ligeledes er vi en personalegruppe med fokus på en god samarbejdskultur, hvor man gerne vil hinanden og kan arbejde på tværs af grupperne. Du vil få positive, engagerede og faglig dygtige kollegaer, hvor fokus er i børnehøjde og med henblik på et godt fællesskab. Yderligere vil vi gerne understøtte din personlig og faglig udvikling, hvor du får lov til at bruge og udvikle dine pædagogiske kompetencer. 

I Åkanden har vi en engageret forældregruppe, som i samarbejde med os ønsker at skabe de bedste rammer og betingelser for børnene. 

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: 30 timer

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Der er tale om en tidsbegrænset stilling i perioden 1/9 - 31/12 2023.


Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til pædagogisk leder Lene Larsson 24 78 41 14.


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist: Mandag d. 14. august 2023


Om os
Strandens Dagtilbud har 5 afdelinger: 3 huse er integrerede institutioner og 2 huse er vuggestuer.

De integrerede huse som modtager børn mellem 0 og 6 år, er DII Åtrolden, DII Julsøvej og DII Ved Åen.
Vuggestuerne der modtager børn mellem 0 og 3 år, er vuggestuen Åkanden og vuggestuen Pilehuset

Da dagtilbuddets huse er beliggende i to skoledistrikter, samarbejder vi om barnets overgang fra dagtilbud til skole med Sølyst skolen og Strand skolen.

Vi har et godt og veludviklet samarbejde om overgangen mellem dagtilbuddets vuggestuer og børnehaver.

Alle børn i dagtilbuddet er en del af et udviklende fællesskab. Børn har ret til at være forskellige og til at udvikle sig i forskelligt tempo. Vi ser barnet som et selvstændigt og unikt individ med personlighed og kompetencer.

Vi arbejder ud fra et helhedssyn på barnet med udgangspunkt i at barndommen er en værdi i sig selv. Den gode barndom er fundamentet i resten af livet, derfor skal der værnes om det unikke i den. Et godt børneliv er et liv med plads, tid og ro til at være barn med et nært og tillidsskabende pædagogisk personale, der giver barnet nærvær, omsorg og tryghed til at kunne lære og udvikle sig.

I alle huse er der gode pædagogiske læringsmiljøer. Her er der fokus på leg, børnefællesskaber, trivsel, læring, udvikling og dannelse hele dagen. I hverdagssituationer, børneinitierede aktiviteter eller voksen planlagte forløb tager det pædagogiske læringsmiljø udgangspunkt i børneperspektivet.

I dagtilbuddets afdelinger er der plads til forskellighed, derfor er det en god ide at besøge de enkelte huse, inden du vælger at søge om en plads til dit barn. Ved et besøg kan du få en følelse af, om dit barn kan trives og udvikle sig i den enkelte institution. Læs mere om husenes pædagogik mm ved at se på afdelingernes del af hjemmesiden.

Dagtilbuddets pædagogiske læreplan udgør rammen for pædagogiske arbejde i husene. Her er der fokus på læring hele dagen – læringsmiljøer – barnets læring, udvikling, trivsel og dannelse.

I dagtilbuddet vægter vi uddannet personale, og pt har vi ansat en gruppe alsidige, fagligt dygtige og engagerede medarbejdere.
 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 
 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: deltid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Åvænget 1, 8250 Egå

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/paedagogmedhjaelper-til-vuggestuen-akanden/kcpasm/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5882307

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet