Nyheden er fra Skødstrup Sportsforening Fodbold
Lige så skuffede vi blev over, at vi ikke kom i betragtning til en kunstgræsbane i første runde, hvor Lystrup, Fuglebakken og Tranbjerg blev tilgodeset, lige så begejstrede, er vi nu over, at der er åbnet en ny mulighed.
Rådmand for Kultur og Borgerservice i Aarhus Kommune, Rabih Azad-Ahmad har fundet ekstra midler til etablering af idrætsfasciliteter - og har indstillet til at de bliver brugt på endnu 3 kunstgræsbaner i kommunen.
Rådmanden har indstillet Skødstrup, Stavtrup og Mårslet i prioriteret rækkefølge. Inden vi fortsætter vores arbejde med at få etableret en kunstgræsbane i Skødstrup, afventer vi den endelige vedtagelse af Rådmandens indstilling i byrådet i dette efterår.
Følg udviklingen på Facebook, i byens lokale blad 8541 og på vores hjemmeside.
//Bestyrelsen