Pædagog til socialpædagogisk 1:1 indsats i specialbofællesskab for voksne med udviklingshæmning i Aarhus

dato

Brænder du for at arbejde med et menneske, der har brug for en helt særlig indsats? Er du en erfaren indenfor voksen psykiatri eller voksenhandicap? Kan du arbejde selvstændigt, men stadig som en del af et fagligt fællesskab? Så er det måske dig der skal være en del af vores 1-1 indsats hos en borger med udviklingshæmning.

Om jobbet:

Dit arbejde er centeret omkring en konkret borger, som er en del af målgruppen for vores lille bofællesskab. Borgeren har behov for skærmning og har derfor 1:1 tilbud.

Målgruppen har et varierende funktionsniveau, men har alle udviklingshæmning, nogle med psykiatriske overbygninger. Grundet udfordringer og funktionsniveau kan borgerne opleve kontroltab kan have en udadreagerende og udfordrende kommunikation. I de tilfælde anvender vi vores faglighed til at skabe ro og vores samarbejde til at sikre det gode arbejdsmiljø.

Du bliver en del af en personalegruppe med engagement, god energi og hvor der er plads til smil, grin og sjov, men hvor det meste af arbejdet vil foregå alene med borgeren men naturligvis med mulighed for at tilkalde en kollega ved behov.

En stor del af indsatsen handler om konfliktforebyggelse og konflikthåndtering og der kan forekomme udadreagerende og selvskadende adfærd. Vi arbejder struktureret ud fra den faglige tilgang og metode La2u.

Dine arbejdsopgaver vil bestå i at 

  • ledsage og støtte i forhold til at deltage i eksternt aktivitetstilbud. Her vil din primære arbejdstid være sammen med borgeren
  • støtte til at strukturere hverdagen og på forskellig vis 
  • guides mod størst mulig selvbestemmelse, øget trivsel og høj livskvalitet. 
  • deltage aktivt i personlig pleje i forskelligt omfang
  • deltage i sundhedsfaglige opgaver (medicinering etc.) 

Du vil skulle møde ind og afslutte din vagt i Bofællesskabet Skødstrup. 

En stor del af den pædagogiske indsats retter sig mod at skabe tydelighed, genkendelighed og mening i hverdagen, naturligvis med øje for borgerens behov og interesser. Opbygning af tætte relationer og gensidige erfaringer gennem oplevelser og samvær er en væsentlig del af opgaven.

Hvem er vi:

Skødstrup Hus 4 er et lille hus med plads til i alt 11 beboere. Vi er beliggende i naturskønne omgivelser, som vi gerne benytter os af i hverdagen, og er kun 5 minutter fra letbanen og bus. Beboerne i Hus 4 har et varierende funktionsniveau, men har alle udviklingshæmning, nogle med psykiatriske overbygninger. Vi er et helhedstilbud og har derfor vores eget interne aktivitetscenter. Vi bestræber os altid på at skabe så hjemlige forhold som muligt for borgerne.

Vi er et specialiseret, socialpædagogisk bofællesskab med rig mulighed for at fordybe sig i og bruge sin faglighed og med mulighed for at blive udfordret og for personlig læring. Vi er et bofællesskab hvor borgeren er i centrum, og hvor du skal spille ind med omsorg, pædagogisk flair og omtanke for mennesker med anderledes hjerner. Vi arbejder tværfagligt i et team af pædagoger, ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter og pædagogiske assistenter. Vi arbejder med LA2U i hverdagen og er specialiserede indenfor denne metode og tilgang. 

Vi yder individuel støtte, pleje og omsorg til alle beboerne. Alle beboere er mobile og skal have hjælp til at varetage egenomsorg, herunder personlig hygiejne samt ADL. 

Din profil:

Du er uddannet pædagog og/eller har erfaring med målgruppen fra en lignende stilling, og du kan genkende dig selv i følgende beskrivelse: 

  • du har en rolig udstråling
  • du har en uformel men respektfuld omgangstone med borgerne
  • du er god til at rumme andre- også når de har svært ved at rumme sig selv
  • du kan kommunikere alternativt gennem f.eks. videoer, billeder, sociale historier og sange med borgere med begrænset verbalt sprog
  • du er psykisk og fysisk robust og kan være i situationer hvor borgerne har det svært og deres for nuværende bedste mestringsstrategi er udad- eller indadrettet voldsom adfærd
  • du er stærk i det daglige samarbejde med dine kolleger og søger indsigt og feedback på dit arbejde
  • du kan dokumentere det du oplever i borgerens hverdag ud fra fastlagte retningslinjer

Derudover er det vigtigt at du har stærke samarbejdsevner og kan arbejde tværfagligt og professionelt med dine kolleger. 

Det er nødvendigt for at kunne løse opgaverne i jobbet, at du kan tale og forstå dansk - og kan dokumentere skriftligt på dansk.

Det er nødvendigt at du har alm. kørekort til bil.

Derfor skal du vælge os:
Du vil blive en del af en arbejdsplads, hvor vi arbejder med et højt fagligt niveau i kerneopgaven.   Vi arbejder systematisk med faglige metoder og tilgange med fokus på borgerens livsmestring og trivsel.
Vi har fokus på og vægter det professionelle samarbejde om det gode liv for beboerne højt. Du bliver en del af et team hvor vi undrer os, hjælper hinanden og udvikler den pædagogiske praksis og kulturen sammen.  Den primære metode er LA2u og vi arbejder løbende med kompetenceudvikling og vidensdeling i det daglige. 

Vores faglige tilgang:

Udgangspunktet for arbejdet er vores engagement for og viden om den enkelte borger med afsæt i dennes ressourcer og udfordringer.

Vi prioriterer og giver plads til den fortsatte udvikling af faglig praksisviden, såsom det professionelle skøn, pædagogiske aktiviteter, relationsarbejde, mentalisering, afkodning og tolkning, etik, forventnings- og kravtilpasning, motivation og autenticitet. Denne viden suppleres med træning og udbredelse af faglige metoder. I Center for Bosteder til Voksne er metoderne eksempelvis KRAP, LA2U og ASK

Vi forventer af vores uddannede personale at man ikke kun leverer på sin egen faglighed i helt snæver forstand. Vi forventer at man kan koordinere arbejdet og hverdagen, sørge for at afstemme indsatser og sikre helhedstænkning, videndeling, feedback, og alt det andet man kan samle i begrebet samarbejde – for at kunne sætte borgerne i centrum.   

Løn og ansættelsesvilkår:

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Din arbejdstid vil ligge i tidsrummet kl. 9.00-21.00, nogle vagter vil være 8 timer og andre vil være 12 timer. Du skal forvente weekendarbejde hver anden/tredje weekend. Weekendvagterne vil være 12 timers vagter. 

Ugentligt timetal: 37 timer. 

Tiltrædelse: hurtigst muligt men vi venter gerne på den rette kandidat.

Ansættelse er betinget af tilfredstillende offentlig straffeattest

Hvis du vil vide mere:

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til vikarierende afdelingsleder Vicki Hvam på telefon 41854355 eller koordinator Veronica Urbak Nielsen på telefon 41855184

Ansøgning:

Stillinger i Aarhus Kommune søges elektronisk. Klik på ”Søg job” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Vi vil gerne kunne læse, at du har forholdt dig til vores fælles faglige fundament som der linkes til i afsnittet "om os".

Ansøgningsfrist d. 5.december

Samtaler kommer til at foregå umiddelbart efter ansøgningsfristen

 

Om os:

Bofællesskabet Skødstrup er en del af del af Center for Bosteder til Voksne. Vi er organiseret i driftsområdet Voksne, Job og Handicap i Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse i Aarhus kommune. Vi tilbyder døgntilbud, dagtilbud og aflastningspladser til voksne borgere med udviklingshæmning. Vi arbejder ud fra en grundlæggende anerkendende tilgang med fokus på borgerens ressourcer og potentiale. På tværs af Voksne, Job og Handicap støtter vi borgerne i at mestre livet med udgangspunkt i egne drømme og ønsker og vægter, at alle i Voksne, Job og Handicap arbejder i samme retning. 
Vi arbejder ambitiøst med faglig og organisatorisk udvikling i tråd med driftsområdets faglige strategi, Fælles Fagligt Fundament, som du kan se ved at følge linket her. Vi har hele tiden blik for, hvordan vi kan forbedre vores indsats både i forhold til borgerne, de pårørende og de understøttende funktioner.
Du bliver en del af et center med et stort fokus på arbejdsmiljø, og hvor vi vægter godt samarbejde som forudsætning for den bedste løsning af kerneopgaven.

Om Sociale Forhold og Beskæftigelse

I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.  
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.    

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

05-12-2024

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Tronkærgårdsvej 102, 8541 Skødstrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-12-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6152861

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet