To personer fremstilles i grundlovsforhør efter eksplosion nær Skødstrup

dato

Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi fremstiller en 35-årig mand og en 35-årig kvinde i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus kl. 11.00. De er sigtet for forsøg på manddrab i en sag fra Vorup nær Løgten og Skødstrup. Anklagemyndigheden anmoder om lukkede døre.

Sagen handler om en eksplosion på en privat adresse tidligt om morgenen den 15. september. En familie befandt sig i huset, men ingen kom til skade.

Kvinden blev anholdt tirsdag eftermiddag, mens manden blev anholdt onsdag morgen. Anholdelserne skete som led i politiets efterforskning. En 37-årig mand sidder fortsat varetægtsfængslet i sagen.

Østjyllands Politi ønsker ikke at udtale sig yderligere på nuværende tidspunkt. Der er tidligere udsendt en pressemeddelelse om sagen.

Kilde: Østjyllands Politi
Mest læste artikler