Trafikindsats i det vestlige Aarhus og knallertkontrol i Skødstrup og Hornslet
Østjyllands Politi's Færdselssektion gennemførte en omfattende indsats i det vestlige Aarhus onsdag eftermiddag og aften.
Indsatsen resulterede i 47 sigtelser fordelt på følgende sager:
1 x kørsel uden kørekort
1 x manglende kørekort til kategori
1 x kørekort ikke medbragt
4 x hastighedsovertrædelse, klip i kørekortet
10 x brug af håndholdt mobiltelefon under kørsel, klip i kørekortet
2 x barn under 15 år ikke fastspændt, klip i kørekortet
21 x manglende brug af sikkerhedssele, fører
2 x overtrædelse af registreringsbekendtgørelsen
1 x konstruktivt ændret lille knallert
2 x manglende hjelm på el-løbehjul
2 x overtrædelse af loven om euforiserende stoffer
1 x anholdelse af person eftersøgt af fogedretten
En patrulje bemærkede kl. 16.40 på Viborgvej i Tilst en ung mand, der kørte på el-løbehjul uden hjelm. Da en betjent forsøgte at stoppe ham, forsøgte manden at undslippe. Efter en kort forfølgelse, både på el-løbehjul og til fods, blev manden anholdt. Han var i besiddelse af en mindre mængde hash.
Senere på aftenen besøgte færdselspolitiet også Skødstrup og Hornslet for at kontrollere knallerter, efter mange borgerhenvendelser om ulovlige knallerter.
Syv knallerter blev stoppet og kontrolleret, hvilket førte til følgende sager:
2 x konstruktivt ændret lille knallert
1 x manglende forsikring på knallert
1 x transport af passager på knallert
**