Nyt fra Skødstrup i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Skødstrup er i nat nævnt i døgnrapporten fra Østjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Døgnrapport fra Østjyllands Politi lørdag den 8. juli 2023 

Fremstilling i Grundlovsforhør:
Østjyllands politi fremstiller en 41-årig mand i Grundlovsforhør ved Retten i Aarhus i dag kl. 11:00. Han sigtes for trusler på livet samt kvalificeret vold.  Den 41-årige blev anholdt fredag kl. 22:03. Episoden var opstået kort forinden, hvor den 41-årige havde rettet henvendelse til en gruppe unge mennesker på Bernhard Jensens Boulevard i Aarhus. Han bad gruppen om af få cigaretter, men blev afvist af gruppen. Dernæst hev den 41-årige op i sin trøje og viste, at han havde en pistol sin bukselinningen. Han truede herefter én af de unge, en 23-årig mand fra Aarhus. En anden mand fra gruppen, en 23-årig britisk statsborger, lagde sig imellem og fik indledningsvis talt den 41-årige til ro. Gruppen gik dernæst væk fra stedet, men pludselig kastede den 41-årige en flaske i baghovedet af den 23-årige britiske statsborger. Ved patruljens ankomst forsøgte den 41-årige at stikke af fra stedet på cykel, men blev indhentet og anholdt. Ved anholdelsen blev den 41-årige fundet i besiddelse af en attrap pistol. 

Hærværk:
Fredag kl. 23:12 blev en 37-årig mand fra Randers anholdt på Mariagervej i Randers, idet han kort forinden havde sparket sidespejlet af på en personbil tilhørende en 25-årig mand fra Randers. Da politiets patrulje kom frem til stedet, blev den 37-årige anholdt. Han var kraftigt påvirket af enten alkohol eller stoffer og blev indbragt til detentionen i Aarhus. Han bliver efter endt afrusning afhørt til sagen og præsenteret for både bøde og erstatningskrav for det ødelagt sidespejl. 

Restaurationsloven:

Fredag kl. 03:57 fik Østjyllands politi en anmeldelse fra restauration Beta House i Østergade i Grenaa, hvor en meget spirituspåvirket 39-årig polsk statsborger udviste voldelig adfærd ved at slå ud efter en dørmand på stedet. Politiets patrulje kom til stedet og fik anholdt den 39-årige, der overnattede i detentionen i Aarhus. Før løsladelse bliver han præsenteret for en bøde, ligesom han får meddelt et forbud i forbud i medfør af restaurationsloven, hvor han de næste 2 år ikke må indfinde sig på beværtningen, Beta House i Grenaa.

Færdsel:

Fredag kl. 21.20 blev en 20-årig mandlig billist anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Grenåvej i Randers So. 

Indbrud:

Der er det seneste døgn meldt et indbrud i privat beboelse i Østjyllands Politikreds.

På Skejbyparken i Aarhus N begået fredag kl. 07.33

På Gl. Randersvej i Hammel begået mellem torsdag kl. 16.00 og fredag kl. 08.20

På Smedestien i Skødstrup begået mellem mandag kl. 13.00 og fredag kl. 10.20 

På Grønlandsvej i Trustrup begået mellem onsdag kl. 14.00 og fredag kl. 13.40

På Langenæs Allé i Aarhus begået fredag mellem kl. 09.30 og kl. 18.10

På Fjældevænget i Aarhus V begået fredag kl. 20.35

På Helsingforsgade i Aarhus N begået fredag mellem kl. 02.00 og kl 03.00

Skodshøjen i Risskov begået fredag mellem kl. 20.30 og kl. 21.01  

 

Med venlig hilsen

 

Flemming Lau 

Vagtchef


Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Østjyllands Politi.
Kilde: Østjyllands Politi