Den kraftigste del af røgen fra branden på Studstrupværket blæser søndag i periodevis ud over områderne omkring Studstrup, Havhusene og Gl. Løgten Strand.
Opdatering på branden i Studstrup
Den kraftigste del af røgen fra branden på Studstrupværket blæser søndag i periodevis ud over områderne omkring Studstrup, Havhusene og Gl. Løgten Strand. Jf. prognosen vil røgen blæse ud over vandet i perioden fra kl. 1600 til midnat.
Ifølge prognoserne drejer vinden mod nord og nordvest og vil blæse ind over Studstrup, Løgten og Skødstrup fra tidlig morgen til mandag middag.
Sundhedsmyndighederne anbefaler, at beboere med hjertekar- og lungesygdomme, der bor i de pågældende områder, finder et andet sted at opholde sig, indtil røgen er drevet væk.
Borgerne opfordres til at følge med på politi.dk, Østjyllands Politis Twitter-profil, syddjurs.dk og aarhus.dk, hvor myndighederne løbende vil opdatere anbefalingerne.