Pædagogisk leder søges til udskolingen på Skødstrup Skole i Aarhus kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Skødstrup Skole er Aarhus Kommunes største folkeskole med ca. 1300 elever, en skole i god udvikling. 
Vi søger pr. 1/1 2025 en pædagogisk leder, som sammen med en anden udskolingsleder har ansvar for 6.-9.årgang. 
En udskolingsleder, som har visioner og ambitioner på Folkeskolens vegne, og som har blik for at understøtte fortsat udvikling, læring og trivsel for skolens elever. 
Vi arbejder hver dag for at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn og unge på Skødstrup Skole. 
Det skal du som kommende pædagogisk leder være en del af.

Bliv en del af et stærkt sammenhold 
Vi tilbyder dig en lederstilling, hvor du bliver en del af en fællesskabsorienteret kultur, præget af høj faglighed, positiv stemning og teamspirit. 
Skødstrup Skole er en ambitiøs skole, der viser gode faglige resultater, og hvor både elever og medarbejdere trives. Skolens evne til at løfte eleverne ligger over landsgennemsnittet. 
Vi har ca. 1.300 børn og 140 ansatte, og vores fysiske rammer er i mindre enheder. Vi er meget optaget af sammenhængskraften mellem afdelingerne og årgangene. Undervisning og SFO er organiseret i årgange med en afdelingsopdeling i 0.-5. årgang/indskoling og 6.-9.årgang/udskoling. 

Om jobbet
På Skødstrup Skole er vi alle på samme hold. Elever, medarbejdere, forældre og ledelse. Vi har et fælles mål om at skabe deltagelsesmuligheder for alle vores elever.
Du bliver pædagogisk leder for ca. 20 dygtige og engagerede lærere. På Skødstrup Skole følger medarbejdere og ledere børnene, således det samme hold følger børnene fra 1. til 5. klasse, hvorefter udskolingsteamet tager over fra 6.-9.årgang. Der er 5-7 klasser pr. årgang. 
Du indgår i skolens lederteam på i alt seks personer, der udover skoleleder består af tre pædagogiske ledere med ansvar for 0.-5. klasse (undervisning og fritid) og to pædagogiske ledere med ansvar for 6.-9. klasse.

Det er vigtigt for os, at du bedriver pædagogisk ledelse med øje for helheden på skolen, hvor undervisning og fritid bindes sammen og går hånd i hånd. Du er dedikeret til at skabe stærke sammenhænge mellem skole og fritidstilbud, mellem medarbejdergrupper, samt mellem ind- og udskoling, og du leder ud fra præmissen: Én skole - ét fællesskab. 

Vi har et konstruktivt og godt samarbejde med forældre og skolebestyrelse. De forventer noget af os, og vi ved, at vi skal ’stå på tæer’ hver dag for at lave den bedst mulige skole for vores børn med det afsæt, vi har, og vi arbejder målrettet med det. 

Ligeledes bliver du en del af ’det store fællesskab’ i Børn og Unge, hvor vi arbejder inden for den fælles og forpligtende ramme om blandt andet bredere børnefællesskaber. 


Om dig

  • Du tager ansvar og stoler på dig selv: Du står stærkt fagligt og personligt samtidig med, at du er nysgerrig på andres input.
  • Du sætter tydelig retning: Du er effektiv og skaber strukturer og formår at arbejde i et hurtigt flow. 
  • Du er stærk kommunikativt: Din kommunikation er rettidig, samstemt, præcis og problemløsende.
  • Du har styr på dine opgaver, og du skaber overblik: Med din vedholdenhed er du stærk på implementering og er en troværdig rollemodel.
  • Du får energi af at være med til at udvikle skolen: Du kan tænke nyt og tage initiativ samt omsætte det til praksis


Krav til stillingen

  • Du har solid erfaring fra folkeskolen med særligt indblik i udskolingen og arbejder ud fra præmissen om ”den hele skole”.
  • Du byder helst ind med ledelsesfaring. Hvis du ikke har en lederuddannelse, forventer vi, du har mod på at gå i gang med en. 
  • Du har måske et specialpædagogisk blik, så du kan byde ind i arbejdet med En skole for alle.
  • Det er vigtigt for os, at du har erfaring med at lede pædagogiske processer fra start til slut med blik for at opsamle læring undervejs.
  • Måske har du en faglig passion, som du kan sætte i spil ledelsesmæssigt?

Løn og ansættelse 
Der er tale om en fuldtidsstilling. Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst og forhåndsaftale.

Vi ser frem til at læse din ansøgning
Du sender os din ansøgning og bilag elektronisk senest den 30. oktober 2024. 
Første samtalerunde afholdes den 5. november
Der medvirker HR konsulent i forhold til testning, der bruges kognitive færdighedstest og personprofilanalyse i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Test, testinterview og referencer vil foregå den 7. november, 
Anden samtalerunde afholdes den 19. november.

Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Hvis du vil vide mere eller har du lyst til at komme på besøg
så er du velkommen til at kontakte skoleleder Søren Skalkhøj Petersen på tlf.: 50758490 eller på mail: sospe@aarhus.dk

Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/
De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement 

 
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.  

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!


 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Rosenbakken 4, 8541 Skødstrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6126016

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet